Udvalgte projekter

Kongskilde Industries A/S

Kongskilde Industries A/S

Udvikling af nyt messekoncept, som et vigtigt afsæt til det globale marked

Om opgaven:

Messedeltagelse er et strategisk tilvalg for Kongskilde Industries, der hvert år deltager på flere forskellige fagmesser i hele verden. Indtil 2018 har de selv stået for udvikling og gennemførelse af alle messerne, men i forbindelse med en ny strategiplan for virksomheden, ønsker salg og marketing at outsource opgaverne og få udviklet helt nye ideer til et fremtidigt messe- og standkoncept.

K-Show messen 2019, som finder sted hvert 3. år, er en af de to vigtigste industrimesser for Kongskilde Industries som afsæt til det globale marked og det er netop her, man ønsker at introducere det nye messekoncept.

Exhicom Expo Competence har fået til opgave at designe og levere et helt nyt udstillingskoncept, som skal markere og understøtte Kongeskilde Industries brand som en af verdens førende på sit felt. Opgaven er blandt andet at designe et standkoncept med et markant udtryk og en klar profil, der samtidig er super fleksibel i forhold til at kunne indrette større eller mindre standarealer til forskellige fagmesser.

Opgaven er en totalleverance, som indeholder konceptdesign, grafisk design forslag til plancher og kommunikation, projektledelse, produktion af nyt udstyr, montage on-site og intern/ekstern logistik samt opbevaring af det nye udstillingsudstyr.

Kort om Kongskilde Industries:

Kongskilde Industries udvikler og leverer systemløsninger til to industrisegmenter, GRAIN (kornhåndteringsudstyr) og INDUSTRY (pneumatisk transport og håndtering af procesmateriale i plast-, papir- og emballeringsindustrien). Kongskilde Industries er en international orienteret produktionsvirksomhed med hovedkvarter og produktionsfaciliteter i Sorø (Danmark) og med salgskontorer i Frankrig, Tyskland, Spanien, Polen, UK, USA, SA og Thailand.

Kort om messen:

K-Show messen i Düsseldorf er verdens førende industrimesse inden for plast- og gummiindustrien og er den vigtigste internationale innovationsplatform for denne branche.

KONTAKT OS

Er du interesseret i at høre mere om projektet, og søger du en seriøs samarbejdspartner til at hjælpe med udviklingen af dit næste udstillingsprojekt, så kontakt Palle Winther på 20 7676 42 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Date

1. maj 2020

Tags

Industry